fbpx

Kolding Kommunens Frivilligpris - Årets Skulderklap

Årets Skulderklap

Kender du en forening eller en frivillig, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats på det sociale område?

Kolding uddeler hvert år ”Årets skulderklap” til henholdsvis en forening og en frivillig, som fortjener en særlig påskønnelse af deres indsats. Skulderklappene er en bred anerkendelse af alt frivilligt arbejde. For alle frivillige gør jo en forskel!

Der skal indstilles kandidater til to priser:

  • Den ene går til en social forening, som fortjener at blive fremhævet for sit arbejde.
  • Den anden går til en person, som udfører et stykke frivilligt socialt arbejde i Kolding.

En skulderklaps pris kan gives til en person eller forening, der:

  • er fra social- eller sundhedsområdets frivilligkreds, som kan tildeles § 18 midler.
  • ikke i nyere tid har modtaget en kommunalt indstiftet pris for samme opgave.
  • er indstillet enten af foreningen, hvor den frivillige er frivillig eller af brugere.
  • udmærker sig ved at have igangsat, udviklet eller gjort noget specielt, - altså noget mange andre frivillige ikke også gør.
  • ikke sidder i kommunalt udpegede råd, nævn eller arbejdsgrupper. Normalt kan prisen først fås efter den udpegede periode er afsluttet.

Vinderen af priserne offentliggøres til årets Frivilligfest, ifbm. Frivillig Fredag i september.